Forside

INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S

København
Tel +45 3385 4040
@

Århus
Tel +45 7020 5040
@

 


PRESSEMEDDELSE

Informationsteknik styrker kapitalgrundlaget og sætter fart på væksten

København den 29. april 2011 – Informationsteknik Scandinavia A/S har på en netop afholdt ekstraordinær generalforsamling vedtaget at hæve selskabets nominelle aktiekapital til 20 millioner kroner ved overkurs. Samlet tilføres selskabet en kapital på ca. 40 millioner kroner.

Informationstekniks nye ejer Shure Inc. har besluttet at sætte yderligere skub i selskabets vækst ved at tilføre ny kapital. Shure købte og overtog Informationsteknik den 1. februar i år og cementerer nu sine planer for vækst.
Informationstekniks administrerende direktør Finn Halken udtaler: ”Vi er utrolig glade for vores nye ejer, som med denne kapitaltilførsel giver os mulighed for at implementere de vækststrategier, vi har udarbejdet.”

Finn Halken fortsætter: ”Pengene skal anvendes dels i vores udlejnings- og projektforretning og dels til øget udvikling af vores DIS produktprogram. Vi har i de seneste måneder ansat flere nye dygtige medarbejdere, og vi søger fortsat dygtige medarbejdere i vores udlejnings- og projektforretning i Danmark”. ”Og skulle der dukke opkøbsemner op specielt inden for udlejningsområdet vil vi ikke afvise at kigge nærmere på en sådan mulighed”, fortsætter Finn Halken.

Selskabets afdeling i Århus styrkes med nye medarbejdere, som starter 1. maj 2011. I København er udlejningens bookingafdeling blevet styrket, ingeniører er ansat i DIS R&D og flere stillinger vil blive slået op. Logistikafdelingen står også til at få tilført flere ressourcer. Selskabet har for nylig ansat en ny medarbejder i Gøteborg, hvor et nyt kontor åbnes.

Informationsteknik har investeret i udvikling, som bl.a. ny og spændende teknik til vores udlejningsforretning. Et nyt 19 meters stort lærred udspændt i kurveform og et nyt teknisk avanceret State of the Art afstemnings- og deltagerinteraktivt system er nogle af de nye spændende teknikker taget i brug til glæde for vores mange udlejningskunder.

DIS produktlinjen vil blive udvidet med et helt nyt konferencesystem, der lanceres senere på året.
Informationsteknik vil i Danmark fordoble salget i løbet af de næste 2-3 år i udlejnings- og projektforretningen og selskabet forventer at nå et samlet salg på 300 millioner kroner i 2013.

 


Administrerende direktør: Finn Halken

Back



 
  INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S
  København
Vestre Teglgade 12
2450 København SV
Tel +45 33 85 40 40
@
  Århus
Sindalsvej 50
8240 Risskov
Tel +45 70 20 50 40
@